Det er blevet almindeligt at tale om vor tids samfund som et videnssamfund. Men hvor meget ved vi egentlig om, hvad viden er, og hvordan den udvikler sig? Har vi forstået informations- og kommunikationsteknologiens fulde potentiale for at dele og udveksle viden.

Ved vi, hvordan viden omsættes til praktiske løsninger, der skaber vækst og fornyelse i virksomheder og i samfundslivet?

Disse spørgsmål er udgangspunkt for det forsknings- og udviklingsarbejde, som foregår i Knowledge Lab.

Kerneområderne i Knowledge Labs aktiviteter er knowledge management(vidensledelse) og digital kompetenceudvikling(e-læring), eller med andre ord sammenhængen mellem organisatoriske og individuelle læreprocesser.

Knowledge Lab er en forsknings- og udviklingsenhed ved Syddansk Universitet i Odense og har formelt status af et selvstændigt center direkte under rektoratet.